Haver

Til de fleste af vore række-, dobbelt- og parcelhuse, men også nogle af vore stuelejligheder, hører en have. Haverne er selvfølgeligt i mange forskellige størrelser, og det er derfor også forskelligt hvor meget arbejde der kræves, for at passe dem.

Når du underskriver kontrakten på leje af en bolig med have, skriver du samtidig under på, at du har vedligeholdelsespligten på haven.
Det er dig, der bestemmer, hvordan haven skal indrettes når du flytter ind, men haven skal passes og vedligeholdes, uanset hvordan du vælger, at anlægge din have.
Der må ikke opbevares større mængder haveaffald og effekter, der kan give lugtgener og rod.
Ukrudt skal regelmæssigt fjernes, så det ikke danner frø/og andet til gene for naboerne.
Græsset skal slås jævnligt.
Træer må plantes, men du skal huske, at de bliver større. Hvis træer bliver for store kan boligforeningen kræve tilbage skæring eller fældning.
Du må gerne anlægge f.eks. en fliseterrasse. Det er altid en god idé, at tage en snak med enten vicevært eller vores inspektør, når du har planer om store ændringer i haven.

Ifølge lejeloven må planter, fliser m.v. ikke fjernes ved fraflytning.

Påbudte hæk højder må ikke ændres af hensyn til helheden.

Pr. 1. januar 2020 er det besluttet på afdelingsmøderne, at ensarte viceværtservicen, således at de lejemål, der har egen have, selv skal sørge for at bortskaffe eget haveaffald, eller alternativt anskaffe en kompostbeholder til sin have.